Hvad sker der med boet når nogen dør?

Et dødsbo er den samlede formue, gæld og ejendele, en afdød person efterlader sig. Indtil boet er gjort op og delt, er det en selvstændig juridisk enhed, som skifteretten holder opsyn med. Skifte betyder simpelthen at gøre boet op og dele det mellem dem, der har krav på arv.

Forløbet begynder hos bedemanden og kommunen, der anmelder dødsfaldet. Skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede, modtager besked og indkalder typisk de nærmeste pårørende til et møde eller sender materiale med posten. På dette tidspunkt afklares det, hvem der er arvinger, om der findes et testamente, og hvilken skifteform boet skal behandles efter.

Der findes flere skifteformer, og valget afhænger af boets størrelse, om der er enighed mellem arvingerne, og om boet er solvent (kan betale sin gæld). Et lille bo kan udlægges som boudlæg uden egentligt skifte, hvis aktiverne er under en bagatelgrænse på ca. 49.000 kr. (2024). En efterlevende ægtefælle kan i visse tilfælde overtage hele boet som ægtefælleudlæg eller vælge at sidde i uskiftet bo. Er arvingerne enige, og er boet solvent, kan de selv stå for behandlingen ved et privat skifte. Er der uenighed, insolvens eller andre komplikationer, udpeger skifteretten en bobestyrer, som regel en advokat, til at behandle boet.

Uanset skifteform skal kreditorerne have besked. Det sker gennem proklama, en offentlig bekendtgørelse i Statstidende, der giver alle, der har et krav mod afdøde, en frist på 8 uger til at melde sig. Krav, der ikke anmeldes inden fristen, bortfalder som hovedregel. Derfor er proklamaet et helt centralt trin, som skal være på plads, før boet for alvor kan gøres endeligt op.

Når fristerne er udløbet, og gæld, skat og udgifter er betalt, opgøres boets nettoformue. Heraf beregnes boafgift – en afgift til staten. I 2024 betales 15 % af det, der overstiger et bundfradrag på ca. 333.000 kr. Ægtefæller er helt fritaget, mens børn og forældre betaler den almindelige sats. Fjernere arvinger og personer uden for familien betaler en tillægsboafgift på 25 % oveni.

Til sidst udarbejdes en boopgørelse, der viser, hvad boet bestod af, hvad der er betalt, og hvordan resten fordeles. Opgørelsen sendes til skifteretten og Skattestyrelsen til godkendelse. Når den er godkendt, kan arven udbetales, og boet er afsluttet. Et ukompliceret bo tager typisk fra et halvt til et helt år, mens større eller omstridte boer kan trække ud i flere år.

De pårørende har altså flere valg undervejs, og de har konsekvenser for både ansvar, tidsforbrug og økonomi. Vælger man privat skifte, hæfter arvingerne for boets gæld, hvis det viser sig insolvent. Vælger man bobestyrer, er ansvaret afgrænset, men der påløber salær. Mange søger derfor rådgivning hos en advokat tidligt i forløbet for at vælge den rigtige skifteform.

Et dødsbo skal altid behandles, når nogen dør – men behovet for professionel hjælp varierer. Er boet helt lille og falder ind under boudlæg, klares det ofte uden advokat. Er der derimod fast ejendom, virksomhed, værdipapirer eller flere arvinger, bliver det hurtigt kompliceret.

Du bør særligt overveje rådgivning, hvis arvingerne er uenige, hvis du er usikker på, om boet kan betale sin gæld, eller hvis der er udenlandske aktiver eller et uklart testamente. I disse tilfælde kan en forkert beslutning tidligt i forløbet få store økonomiske konsekvenser.

Er du efterlevende ægtefælle, står du desuden over for et valg mellem uskiftet bo, ægtefælleudlæg og skifte, som hver har fordele og ulemper. Her er det næsten altid en god idé at få en advokat til at gennemgå netop din situation, inden du træffer beslutningen.