Hvad er en ægtepagt?
En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefæller om, at hele eller dele af jeres formue skal være særeje i stedet for at indgå i den almindelige formuedeling ved skilsmisse eller død. Aftalen ændrer altså på den deling, loven ellers lægger op til. Her får du en komplet gennemgang af, hvad en ægtepagt er, hvilke typer der findes, hvad den koster, og hvornår I bør oprette en.
Om emnet
En ægtepagt er den eneste lovlige måde, hvorpå ægtefæller kan aftale, at deres formue ikke skal deles efter de almindelige regler. Uden en ægtepagt har I automatisk det, der i daglig tale kaldes fælleseje (juridisk korrekt: formuefællesskab eller delingsformue). Det betyder, at jeres samlede nettoformue som udgangspunkt deles ligeligt mellem jer ved en skilsmisse — uanset hvem der ejer hvad. En ægtepagt giver jer mulighed for at gøre op med dette og i stedet aftale særeje.
Reglerne om ægtepagter findes i lov om ægtefællers økonomiske forhold (ægtefælleloven), der trådte i kraft i 2018 og afløste den gamle retsvirkningslov. Loven stiller to klare formkrav: ægtepagten skal være skriftlig, og den skal tinglyses i Personbogen hos Tinglysningsretten for at være gyldig. En ægtepagt, der blot ligger i skuffen og ikke er tinglyst, har ingen retsvirkning over for hverken jer selv eller jeres kreditorer og arvinger.
Der findes flere typer særeje, som I kan vælge mellem i ægtepagten. Fuldstændigt særeje betyder, at formuen hverken deles ved skilsmisse eller død og heller ikke indgår i en eventuel boslodsberegning. Skilsmissesæreje betyder, at formuen holdes ude af deling ved skilsmisse, men indgår i delingen, hvis ægteskabet ophører ved død. Kombinationssæreje er en ofte anbefalet løsning, hvor formuen er skilsmissesæreje, mens begge lever, men bliver den længstlevendes fuldstændige særeje ved den førstafdødes død. Endelig findes brøkdelssæreje, hvor kun en bestemt andel af et aktiv gøres til særeje.
Processen begynder typisk med en samtale med en advokat, der afdækker jeres økonomi, ejerforhold og ønsker. Advokaten udarbejder herefter et udkast, som I begge skal underskrive. Ægtepagten sendes derefter til tinglysning i Personbogen. Tinglysningen er offentlig, men selve indholdet kan kun ses af parterne og deres rådgivere. Først når ægtepagten er endeligt tinglyst, er den juridisk bindende. Hele forløbet tager normalt fra få dage til et par uger afhængigt af, hvor hurtigt I når til enighed.
En ægtepagt kan oprettes både før og under ægteskabet og kan til enhver tid ændres eller ophæves ved en ny tinglyst ægtepagt — så længe I begge er enige. En ægtepagt kan derimod ikke laves ensidigt eller efter en skilsmisse er begæret med tilbagevirkende kraft. Det er også vigtigt at vide, at en ægtepagt regulerer forholdet mellem ægtefællerne, men ikke nødvendigvis afskærer en ægtefælles arveret; det kræver i givet fald et testamente ved siden af.
De typiske faldgruber er flere. Mange tror, at en ægtepagt og et testamente er det samme — det er det ikke; ægtepagten styrer formuedelingen, mens testamentet styrer arven. En anden faldgrube er at vælge fuldstændigt særeje uden at tænke på, at det kan stille den længstlevende ægtefælle ringere ved død, fordi vedkommende mister retten til boslod. Endelig glemmer nogle at få ægtepagten tinglyst, hvorefter den er virkningsløs. Derfor er det næsten altid en god idé at få en familieadvokat til at rådgive om den rette type særeje i netop jeres situation.
Priser
Prisen for at få udarbejdet en ægtepagt hos en advokat ligger typisk i intervallet 3.000–6.000 kr. (2026) for en standardægtepagt med fuldstændigt eller skilsmissesæreje. Er der tale om en mere kompleks ægtepagt — for eksempel med brøkdelssæreje, kombinationssæreje, virksomhedsejerskab eller udenlandske aktiver — kan prisen stige til 7.000–10.000 kr. eller mere, fordi rådgivningen kræver mere tid.
Ud over advokatens honorar skal I betale en fast tinglysningsafgift til staten på ca. 1.850 kr. (2026) for at få ægtepagten tinglyst i Personbogen. Denne afgift er den samme uanset formuens størrelse og er en forudsætning for, at ægtepagten overhovedet bliver gyldig. Nogle advokater opkræver afgiften som et udlæg oven i deres honorar, mens andre inkluderer den i en samlet fast pris — spørg derfor altid, om tinglysningsafgiften er med i prisen.
Mange familieadvokater tilbyder en fast pris på ægtepagter, hvilket giver jer forudsigelighed og gør det let at sammenligne. Andre arbejder efter timepris, der typisk ligger på 1.800–3.500 kr. i timen (2026). Fast pris er ofte at foretrække ved en ukompliceret ægtepagt, mens timepris kan give mening, hvis jeres situation er usædvanlig og kræver løbende rådgivning. Vær opmærksom på, om en eventuel indledende samtale er gratis eller faktureres.
Da priserne varierer en del fra advokat til advokat, kan det betale sig at indhente og sammenligne flere tilbud, før I vælger. På Advokatoverblik kan du nemt sammenligne priser på ægtepagter fra familieadvokater i hele landet og finde den rådgiver, der passer til jeres behov og budget.
Hvornår har du brug for det?
I bør især overveje en ægtepagt, hvis den ene af jer ejer væsentligt mere end den anden, eller hvis den ene har bragt en større formue, en virksomhed eller en fast ejendom med ind i ægteskabet. Uden en ægtepagt vil disse værdier som udgangspunkt skulle deles ligeligt ved en skilsmisse, hvilket mange oplever som urimeligt, når aktivet stammer fra tiden før ægteskabet eller fra en arv.
En ægtepagt er også relevant for selvstændige og virksomhedsejere, der ønsker at sikre, at virksomheden ikke skal deles eller realiseres ved en skilsmisse. Det samme gælder, hvis I ønsker at beskytte arv eller gaver, eller hvis I har børn fra tidligere forhold og vil sikre, at en bestemt del af formuen forbliver hos den ene ægtefælle og dennes børn. Her spiller ægtepagten ofte sammen med et testamente.
Endelig kan en ægtepagt give tryghed og klarhed i forholdet, fordi I på forhånd har taget stilling til, hvordan jeres økonomi skal håndteres, hvis det værste sker. Det er ikke et udtryk for manglende tillid, men en ansvarlig økonomisk planlægning — på samme måde som en forsikring. En familieadvokat kan hjælpe jer med at vurdere, om og hvilken type ægtepagt der passer til netop jeres situation.
Ofte stillede spørgsmål
Relaterede guider
Guide
Hvad koster en advokat?
Se gennemsnitspriser på alle familieretlige ydelser i Danmark.
Læs mereGuide
Jeg skal skilles — guide og priser
Komplet guide til skilsmisse i Danmark med priser og process.
Læs mereGuide
Testamente — hvad koster det?
Alt om testamenter — typer, priser og hvornår du bør oprette et.
Læs mereGuide
Ægtepagt — pris og typer
Hvad koster en ægtepagt og hvornår har I brug for en?
Læs mereHar du brug for en advokat?
Sammenlign priser fra advokater i hele Danmark og find den rigtige til din sag