Hvad koster et dødsboskifte?

Når man taler om, hvad et dødsboskifte koster, er det vigtigt at skelne mellem tre forskellige udgiftstyper, som ofte blandes sammen. Den første er retsafgiften, et gebyr til skifteretten. Den anden er boafgiften, en skat til staten på selve arven. Den tredje er advokatsalæret, som kun påløber, hvis arvingerne benytter en advokat eller boet behandles ved bobestyrer.

Retsafgiften til skifteretten afhænger af skifteformen og boets værdi. Ved et boudlæg af et helt lille bo er afgiften minimal eller bortfalder. Ved privat skifte og bobestyrerbo betales en retsafgift, der beregnes ud fra boets aktiver, med et grundbeløb og en tillægsafgift over en vis værdigrænse. Denne afgift er den samme, uanset hvilken advokat man eventuelt vælger.

Boafgiften er den post, der typisk fylder mest i regnskabet for større boer. I 2024 betales 15 % af den del af nettoformuen, der overstiger et bundfradrag på ca. 333.000 kr. Ægtefæller er helt fritaget for boafgift. Børn, børnebørn og forældre betaler den almindelige sats på 15 %. Fjernere slægtninge og personer uden for den nære familie betaler desuden en tillægsboafgift på 25 %, så den samlede afgift for dem reelt bliver betydeligt højere.

Advokatsalæret afhænger helt af skifteformen. Vælger arvingerne privat skifte med advokatbistand, ligger salæret typisk mellem 10.000 og 25.000 kr. afhængigt af boets kompleksitet. Behandles boet derimod af en bobestyrer, afregnes der ofte efter medgået tid eller som en procentdel af boets værdi, typisk i størrelsesordenen 2-4 %. For et bo på flere millioner kan bobestyrersalæret derfor løbe op i et sekscifret beløb.

Ud over disse tre hovedposter kan der komme yderligere udgifter. Det kan være berigtigelse og salg af fast ejendom, vurdering af aktiver som kunst, biler eller værdipapirer, revisorbistand til virksomhedsboer, samt omkostninger til offentliggørelse af proklama. Disse poster betales af boet, før arven fordeles, og påvirker dermed den endelige arv.

Det er værd at huske, at de fleste udgifter trækkes fra boets midler, ikke fra arvingernes egen lomme. Salær, retsafgift og driftsudgifter betales af boet, og arvingerne modtager det, der er tilbage. Kun hvis boet er insolvent og arvingerne ved privat skifte hæfter personligt, kan udgifterne ramme arvingernes egen økonomi.

For at undgå overraskelser bør man bede om et skriftligt tilbud eller overslag, før man vælger advokat. Et godt tilbud gør det klart, hvad der er inkluderet i salæret, hvad der faktureres særskilt, og om der afregnes til fast pris eller efter timeforbrug. Det gør det muligt at sammenligne æbler med æbler på tværs af kontorer.

Du har især brug for at få styr på priserne, inden du vælger skifteform og advokat. Et lille bo, der kan udlægges som boudlæg, kræver sjældent advokat og koster derfor stort set kun retsafgiften. Her er der ingen grund til at betale for rådgivning, du ikke behøver.

Er boet større, med fast ejendom eller flere arvinger, bliver advokatsalæret en reel udgift, det kan betale sig at sammenligne. Forskellen mellem to tilbud på samme bo kan udgøre flere tusinde kroner, og et detaljeret overslag gør det muligt at vælge med åbne øjne.

Ved bobestyrerboer har arvingerne mindre indflydelse på salæret, da bobestyreren udpeges af skifteretten og afregner efter faste principper. Men selv her kan det være nyttigt at forstå, hvordan salæret beregnes, så man kan følge med i og eventuelt gøre indsigelse mod regningen.