Deleordning — fordele og ulemper

En deleordning betyder, at barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos hver forælder. Den mest kendte model er 7/7, hvor barnet er en uge hos den ene og en uge hos den anden, men der findes også varianter som 9/5, 8/6 eller 2-2-5-5-modeller, der fordeler tiden lidt anderledes.

Selvom barnet er lige meget hos begge forældre, har det stadig kun én bopælsadresse. Den ene forælder er fortsat bopælsforælder, og den anden er samværsforælder. Det har betydning for, hvem der modtager børne- og ungeydelsen, og for spørgsmålet om børnebidrag.

En deleordning forudsætter typisk, at forældrene bor relativt tæt på hinanden, så barnet kan passe den samme institution, skole og fritidsaktiviteter uanset, hvor det opholder sig. Lang afstand mellem hjemmene gør en deleordning vanskelig at få til at fungere i hverdagen.

Deleordninger bygger i høj grad på et velfungerende samarbejde. Forældrene skal kunne koordinere hverdag, aftaler, tøj, lektier og beskeder på tværs af to hjem. Fungerer kommunikationen ikke, kan en deleordning blive belastende for barnet, der står midt i konflikten.

Fordelene ved en deleordning er, at barnet bevarer en tæt og ligeværdig relation til begge forældre, og at begge forældre deltager aktivt i barnets hverdag. Mange børn trives med at have to ligeværdige hjem, og ordningen kan dæmpe følelsen af at have en hovedforælder og en weekendforælder.

Ulemperne kan være, at de hyppige skift bliver urolige for nogle børn, særligt små børn, der har brug for mere kontinuitet og en fast base. To hjem betyder også dobbelt sæt af ting, mere logistik og en risiko for, at barnet aldrig føler sig helt "hjemme" nogen af stederne. Ordningen stiller store krav til forældrenes samarbejde.

Der er ingen lovbestemt ret til en deleordning, og myndighederne fastsætter den ikke automatisk. Når samvær fastsættes, er det afgørende, hvad der er bedst for det konkrete barn — ikke et princip om lige deling. En deleordning er derfor først og fremmest noget, forældrene selv aftaler, fordi den passer til netop deres barn og situation.

En deleordning er værd at overveje, hvis I bor tæt på hinanden, har et fungerende samarbejde, og barnet er gammelt nok til at håndtere skift mellem to hjem. Mange skolebørn trives godt med en 7/7-ordning, når rammerne er på plads.

Du bør søge rådgivning, hvis I er uenige om, hvorvidt en deleordning er det rigtige, eller hvis I vil have hjælp til at sætte de praktiske og økonomiske rammer — herunder bopæl og børnebidrag. En advokat kan hjælpe med at finde en ordning, der reelt passer til barnet.

Vær særligt opmærksom, hvis barnet er meget lille, hvis der er stor afstand mellem hjemmene, eller hvis samarbejdet er konfliktfyldt. I de tilfælde kan en deleordning være uhensigtsmæssig, og det kan være bedre at vælge en anden samværsmodel med en tydeligere base hos den ene forælder.